Regler og betingelser

Her hos Thy Box Udlejning går vi op i fuld gennemsigtighed, derfor har vi udarbejdet et overblik over vores handelsbetingelser og regler, så du kan føle dig tryg og sikker, når du benytter dig af vores services. 

Nedenfor fremgår de generelle betingelser ved leje af depotrum hos Thy Box Udlejning

1.1 Leje af lagerrum og opbevaring sker på de vilkår, som fremgår af nærværende betingelser, samt af lejekontrakten.

1.2 Ved nærværende aftale får lejer ret til i lejeperioden at opbevare tørt gods i et nærmere angivet depotrum. Lejer har ikke brugsret til nogen del af ejendommen uden for depotrummet.

2.1 Ved nærværende aftale får lejer ret til i lejeperioden at opbevare gods i et særskilt angivet depotrum.

2.1 Der må ikke opbevares eksplosivt, brand, miljøfarligt eller på nogen anden måde skadeligt gods i det lejede. Opbevarede maskiner skal tømmes for olie, benzin og lignende væsker. Alle former for ildelugtende varer/madvare/foder eller lignende, som kan tiltrække skadedyr m.v. må ej heller opbevares i boxen samt levende dyr.

2.3 Lejer skal holde orden i det lejede, ligesom alt skal behandles forsvarligt. Lejer er ikke berettiget til at foretage ændringer eller installationer i det lejede.

2.4 Lejer har ikke brugsret til nogen del af ejendommen udenfor det lejede depotrum, udover tilkørselsforhold og aflæsningsplads.

2.5 Der må ikke tilsluttes strømforbrugende maskiner/instrumenter til containeren/depotrum.

2.6. Al brug af åben ild herunder rygning er strengt forbudt på hele området, overtrædelse heraf vil medføre øjeblikkelig bortvisning, uden nogen form for tilbagebetaling.

2.7 Lejer har ingen fremlejeret og ingen afståelsesret.

2.8 Støjende adfærd, psykisk eller fysisk vold eller trusler herom, eller på anden både forulempelse af personale eller personer på vores område er ikke tilladt. Overtrædelse heraf vil medføre øjeblikkelig bortvisning.

3.1. Opbevaring af effekter sker for lejers egen regning og risiko, idet udlejer ikke er ansvarlig for evt. tab, som lejer måtte få som følge af beskadigelse af opbevarede genstande ved brand, tyveri, skadedyr, vandskade, hærværk mv. Udlejer påtager sig intet ansvar for det opbevarede gods, herunder i relation til opsyn, overvågning og lignende.

3.2 Det er et krav, at alle lejers ejendele til enhver tid er forsikret under hele lejeperiode. Alle forsikringer vedrørende det opbevarede gods tegnes og betales af lejer. Alle opmagasinerede ting er ikke omfattet udlejers forsikring.

4.1 Lejer har adgang til det lejede i den af udlejer til enhver tid fastsatte åbningstid eller efter særskilt aftale med udlejer. Udlejer er berettiget til at opkræve separat betaling for udvidet adgang til det lejede.

4.2 Hvis lejer ønsker at flere personer skal have adgang / udleveret kode til området, er lejer ansvarlig for disse personers brug af koden m.v.

4.3 Det påhviler enhver lejer at forlade porten aflåst.

4.4 Lejer har adgang til den pågældende lagerrum via kode. Ved underskrift af lejekontrakt udleveres nøgle til rummet og koden til porten. Denne er strengt personlig og må ikke overdrages til tredjemand af lejer. Når en lejer fraflytter lagerrummet, skal nøgler straks afleveres tilbage til udlejer.

4.5 Udlejer er berettiget til at skaffe sig adgang til det lejede hvis forholdene kræver det, herunder hvis der opstår fare for skader eller vandskade.

4.6 Lejer er erstatningsansvarlig for skader på det lejede depotrum, eller for skader på tredjemands effekter, hvis skaden kan henføres til lejer, eller brugere, som lejer har givet adgang til det lejede depotrum.

5.1 Lejens størrelse fremgår på lejekontrakten.

5.2 Lejen betales månedsvis forud hver den 1. i måneden, via fast bankoverførsel til udlejers konto som er oplyst på lejekontrakten. Ved for sen betaling pålægges et rykkergebyr på 100 kr. Hvis det skyldige beløb overdrages til inkasso, er lejer forpligtet til at betale udlejer alle omkostninger i forbindelse hermed.

5.3 Hvert år pr. 1. januar kan lejen forhøjes uden særskilt varsel med 3%. Reguleringen beregnes af den umiddelbart før reguleringen gældende månedlige leje. Herudover kan udlejer med 1 måneds skriftligt advarsel regulere lejen til den leje der er sædvanlig for tilsvarende lagerrum. Lejer kan ikke kræve lejen nedsat.

6.1 Ved forsinkelse af lejers betaling af leje med mere end 7 dage er udlejer berettiget til at forhindre lejers adgang til den lejede container/depotrum. Hvorefter lejer kun igen kan få adgang ved betaling af et gebyr på 250 kr. Ekskl. Moms.

6.2. I tilfælde af lejers misligholdelse af lejekontrakten har udlejer tilbageholdsret af genstande, der på misligholdelsestidspunktet opbevares. Tilbageholdelsesretten udøves til sikkerhed for dækning at ethvert krav udlejer måtte have mod lejer, samt rimelige omkostninger, som udlejer afholder i forbindelse med lejers misligholdelse. Ting der opbevares i det lejede rum på tidspunktet for udlejers spærring af rummet, er overgivet udlejer i håndpant til sikkerhed for ethvert krav udlejer måtte have mod lejer.

6.3. Lejer meddeler udlejer fuldmagt til bedst muligt at bortsælge de i det lejede rum værende effekter på tidspunktet for udlejers spærring af det lejede. Overskuddet fra salget bruges til dækning af ethvert krav udlejer måtte have mod lejer uanset hvorledes dette krav måtte være opstået.

6.4. Udlejers udøvelse af sine rettigheder i henhold til lejekontrakten er betinget af, at den skyldige leje på trods af skriftligt påkrav ikke er indbetalt inden udløbet af den fastsatte betalingsfrist, samt at udlejer efter betalingsfristens udløb med mindst 3 ugers forudgående skriftligt varsel har givet meddelelse om, at lejers effekter vil blive bortsolgt med mindre enhver forfalden ydelse i lejeforholdet er udlignet.
6.5. Såfremt det lejede, indenfor en måned efter opsigelse ikke er tømt og rengjort, har udlejer ret til at bortskaffe de ting der er i lejers lagerrum for lejers regning.
6.6 Ved ophævelse af lejeaftalen fra udlejers side er lejer forpligtet til at betale leje indtil lejer har fjernet alt opbevaret gods fra udlejers lagerrum, ryddet og rengjort det lejede, samt afleveret lagerrummet uaflåst. Hvis rengøring ikke er tilstrækkelig, opkræves der 350 kr. ekskl. moms. pr. påbegyndt time til rengøring af lagerrummet.

7.1 Lejeaftalen kan fra lejers og udlejers side opsiges med minimum 1 måneds skriftligt varsel til ophør ved udgangen af en kalendermåned. Opsigelsen skal fremsendes skriftligt en måned før opsigelse, på mail eller via sms senest den sidste dag i måneden.

8.1 Lejer aflevere de udleverede nøgler og kort personligt til udlejer på udlejers adresse efter aftale.

8.2 Er lejemålet ikke fraflyttet på aftalte fraflytningsdag, påhviler det lejer at betale udlejer for hele den kommende måned.

8.2 Ved lejeaftalens ophør skal det lejede afleveres i samme gode stand som ved indflytningen. Hvis det lejede på fraflytningstidspunktet ikke er i samme stand som angivet ovenfor, er udlejer berettiget til at istandsætte det lejede rum for lejers regning. Lejer er desuden forpligtet til at betale leje i istandsættelsesperioden.

8.4 Hvis lejer mister nøglen eller ikke returnerer nøglen til udlejer i skadefri stand ved lejemålets ophør, er lejer forpligtiget til at betale en erstatning til udlejer på kr. 300,00 pr. nøgle.

8.5 Hvis der måtte opstå en skade på depotrummet, skal dette omgående meddeles til udlejer, som herefter vil foranledige skaden udbedret for lejers regning. Lejer har ikke berettiget til selv at foretage udbedring af skaden.

9.1 Det er forbudt af fjerne transportvogne og sækkevogne fra ejendommens område

9.2 Dyr må ikke medbringes i det lejede eller på det øvrige område

9.3 Affald der efterlades af lejer i det lejede eller på det øvrige område, under eller efter lejeperioden, vil blive bortskaffet for lejers regning.

9.4 Adresseændring og ændring af telefonnummer, e-mailadresse m.v. skal meddeles til udlejer. Meddelelser som udlejer sender til den seneste af lejer oplyste adresse, er altid bindende for lejer.

9.5 Hvis det lejede ødelægges ved brand eller anden ulykke skal lejeaftalen betragtes som ophørt, og udlejer har ikke pligt til at tilbyde lejer andre lokaler hverken under ombygningen eller efter genopførelse.

9.6 Parterne er enige om at lejeaftalen ikke er reguleret af lejelovgivningen.

9.7 Lejer er forpligtet til at betale samtlige omkostninger i tilfælde af fejlagtig kodeangivelse, afgifter pga. alarmopkald eller anden falsk alarm på området, herunder misbrug af porte m.v.

9.8 Det forudsættes, at lejer er ejer af det opbevarede gods, samt at de personer der er i besiddelse af nøgle til hængelås, har lejers samtykke til at få adgang til det lejede. Lejer eller den person, som har lejers samtykke, skal dog altid kunne fremvise gyldig legimitation, eller på anden måde dokumentere at have adgang til det lejede.

9.9 Lejer erklærer ved sin underskrift at have gjort sig bekendt med indholdet af nærværende bestemmelser for leje af depotrum og accepterer, at disse vilkår er tilgængelige for lejer såvel på tryk som online på udlejers hjemmeside. Udlejer har ret til at ændre disse bestemmelser for leje af depotrum. Lejer vil blive informeret om eventuelle ændringer, inden de træder i kraft via e-mail eller udlejers hjemmeside. Ændringer til de almindelige bestemmelser træder i kraft 30 dage efter at der er modtaget varsel fra udlejer, eller efter det har været offentliggjort på udlejers hjemmeside. Lejer anses for at acceptere sådanne eventuelle ændringer, hvis han ikke har underrettet udlejer skriftligt inden den nævnte 30-dages periode.